Vandfald er det perfekte spil at spille, hvis du skal have godt gang i festen med dine venner/veninder. Der er en del regler at huske på, men når først det er lært, så kører det bare derudaf.
Antal spillere: minimum 3 og op efter
Type af kortspil: Du behøver ikke et kortspil med jokere
Setup: Du skal placere kortene rundt om en flaske – det kan enten være en flaske eller en flaske spiritus. Kortene skal ligge som en cirkel rundt om flasken med bagsiden opad. Flasken skal placeres i midten.
Før du går i gang
Det er en god idé, at du sørger for at få besøgt toilettet inden spilstart, da du ikke må gå på toilettet imens spillet er i gang. Medmindre du trækker et pause kort. Men det får du mere at vide om i dette indlæg.
Sådan spiller du vandfald
Når alle er klar til at gå i gang med at spille, så skiftes folk til at trække et kort fra kort cirklen. Hvert kort dikterer en drikkeleg eller en opgave, der skal løses af enten dig selv eller dine medspillere. Når opgaven er løst, så skal du placere dit kort ovenpå flasken. Det kan godt blive lidt af en udfordring, når der kommer flere kort ovenpå flasken. Hvis du ikke er forsigtig, så kan alle kortene falde ned. Så er straffen, at du skal bunde en hel øl eller en drink.
Hvad kortene betyder i vandfald
Der er lidt forskellige meninger til, hvad reglerne er for hvert kort, men vi har skrevet om de regler, de fleste vil kende til.
Sorte kort: Kort 2-5: Her skal du drikke det antal af slurke, der står angivet på kortet.
Røde kort: Kort 2-5: Her må du give det antal af slurke, der står angivet på kortet, til en anden medspiller.
6’er: Nogle kalder dette kort for pausekortet, andre tissekortet. Du må bruge dette kort til at tage en pause fra spillet, hvis du kan mærke, at du lige skal sidde en omgang over. Du kan også give kortet til en medspiller.
7’er: Hvis du trækker dette kort, så skal du komme på en kategori, som de andre skal spille med på. Det kan f.eks. være navne på ølmærker eller bilmærker. Alle skal på skift nævne et ølmærke eller bilmærke. Hvis en spiller kommer til at gentage noget, der er sagt eller hvis spilleren ikke kan komme på noget, så taber vedkommende runden. Han/hun skal herefter drikke det antal af slurke, som I nåede af runder i denne leg.
8’er: Kort 8 er ”fingeren på næsen” kortet. Det betyder, at den, der sidst rører sin næse, skal drikke.
9’er: Hvis du trækker kort 9, så skal du bestemme en regel, der skal overholdes, indtil der bliver trukket et nyt kort 9. Det kan f.eks. være, at en vis person altid skal drikke, når der er andre, der skal drikke.
10’er: Kort 10 er vandfald kortet. Her skal den person, der trak kortet, starte med at drikke. Imens skal den næste person starte med at drikke. Sådan skal det fortsætte, indtil alle drikker. Man må først stoppe med drikke, når den person, der startede med at drikke, selv stopper. Og sådan skal det fortsætte.
Knægt: Det er herre skålet – mændene skal skåle og drikke.
Dame: Det er dameskålet – kvinderne skal skåle og drikke.
Konge: Dette kort skal placeres i panden. Når du trækker dette kort, så er du nu konge. Det betyder, at du må bestemme over alle de andre spillere. Her kan du f.eks. bestemme, hvem der skal drikke og hvor meget. Hvis kortet falder af, mister du titlen som konge.
Es: Dette kort kaldes for sniper kortet. Du skal danne en cirkel med din tommel – og pegefinger. Her skal du sigte på det offer, som skal drikke. Tæl højt fra 1, indtil vedkommende opdager, at du har peget på ham/hende. Det tal du når til, er, hvad vedkommende skal drikke i antal slurke.
Joker (ikke et krav): Hvis I har jokere med i spillet, så kan de bruges som en husregel. Mange bestemmer for, at husreglen f.eks. kan være ”Jeg har aldrig”. Den første, der mister alle sine fem liv i ”Jeg har aldrig”, skal drikke.