Mahjong – Spil Mahjong Gratis Online
Her på siden kan du spille Mahjong gratis online, denne version af Mahjong er den klassiske Mahjong, som du måske kender andre steder fra også. Udfordre dig selv, og se om du kan slå nye rekorder med, hvor hurtigt du kan blive færdig!
Hvis du er i tvivl om hvordan man spiller Mahjong, kan du læse reglerne længere nede på siden!
God fornøjelse!
Gratis Spil Mahjong
Vores hjemmeside er lavet med henblik på, at alle spil skal være gratis. Derfor kan du spille Mahjong helt gratis hos dansk7kabale.dk!
Vi har gjort det nemt for dig, at tage en pause fra hverdagen og nyde et spil mahjong online. Versionen du finder her på siden er den klassiske version, som du måske kender andre steder fra. I vores Mahjong er der tid på, så du kan udfordre dig selv, hvis du ønsker at lave en konkurrence ud af det. (Du kan også sende din tid til dine venner, og se hvem af jer der er hurtigst til at gennemføre denne klassiske version af gratis Mahjong!)
Det smarte ved vores hjemmeside, er at du kan spille mahjong online når som helst, hvor som helst. Vores hjemmeside virker nemlig både på mobil, tablet og computer. Alt du skal bruge, for at tage et gratis spil, er strøm på din enhed, og adgang til internettet.
Hvis Mahjong bliver kedeligt, efter du har slået din rekord flere gange i rap, så kan det være et af vores andre spil har din interesse. Du kan på vores side spille 7kabale gratis, edderkop kabale og hjerterfri mod computeren!
Historien om Mahjong
Mahjong er et spil af kinesisk oprindelse, og et af verdens mest populære brætspil. Mahjong er bl.a. kendt for den utroligt smukke udsmykning af brikkerne. Spillet kan spores mange år tilbage i tiden, men et præcist oprindelses år kender man ikke. Dog stammer mange af reglerne tilbage fra 1800-tallet, så et ungt spil er det i hvert fald ikke. Spillet gennemgik en periode hvor det blev set ned på og ikke var lige så populært, fordi at folk begyndte at spille om penge og brugte det til organiseret gambling. Siden er det dog kommet tilbage og er populært som aldrig før, samt lige så underholdende som det altid har været. Det er faktisk så populært at man ligefrem spiller det til bryllupper, fødselsdage og andre højtider. Eksplosionen i popularitet har også betydet, at det er gået hen og blevet anerkendt som en nationalsport i Kina, hvilket er uhørt for et brætspil, men det siger virkelig meget om hvor populært og udbredt det rent faktisk er.
Mahjong Regler
Der findes over 100 forskellige varianter af Mahjong spillet, der alle minder om hinanden, men alligevel adskiller sig fra hinanden. Lidt på samme måde som med kabaler. Det gør også at der findes en del forskellige regler, ligesom man spiller det forskelligt, alt efter hvor i verden man befinder sig. For eksempel kan der være stor forskel på Mahjong spillet, alt efter i hvilken del af Kina, eller Asien man er. Her på siden spiller man efter reglerne i Mahjong Classic. I bund og grund er det ikke særlig kompliceret at lære at spille. På samme måde som i vendespil, så er den grundlæggende regel, at brikkerne skal matche. Når man har matchet to brikker, fjernes de fra spillepladen, og åbner dermed op for brikkerne der ligger nedenunder, og man fortsætter på samme måde, indtil der ikke er flere brikker tilbage. Ligesom mange andre spil, så gælder det om at afslutte spillet hurtigst muligt. For hvert par matchende brikker man fjerner, belønnes man med point. Hvis man matcher et par brikker lige efter hinanden, eller hurtigt efter hinanden belønnes man med ekstra point. Når alle brikkerne er fjernet, tælles pointene op.
Mahjong Classic – Klassisk Mahjong
Som nævnt, så findes mange variationer og regelsæt til Mahjong. Vi har dog valgt Mahjong Classic, fordi det er den version der er mest udbredt, men også lettest at gå til. Det gælder bare om at få fjernet alle brikker, hurtigst muligt. Det lyder måske lidt for nemt, og det er da også sagt lidt simpelt. Det handler nemlig også om at tænke strategisk og logisk, hvilket gør Mahjong til et perfekt spil, hvis man gerne vil stresse af, eller udøve en gang hjernegymnastik. Uanset, så er Mahjong et spil der kan give mange timers sjov.