Napoleon Kabale – Spil den bedste Napoleon Kabale gratis online

Hvis du er vild med at lægge kabale, er du kommet det rette sted hen. Her på siden kan du kaste dig ud i at lægge en Napoleon Kabale, og samtidig konkurrere med dig selv, hvis du er lidt af et konkurrence menneske. Kabalen bliver nemlig lagt på tid, og den tæller også antal “skridt” du bruger.

Hvis du ikke ved hvordan du skal lægge en Napoleon Kabale, så kan du læse reglerne længere nede på siden.

God fornøjelse!

Hvorfor er Napoleon kabale så underholdende?

Det er svært at svare på, hvorfor Napoleon kabalen fascinerer så mange mennesker, og hvorfor man kan bruge flere timer på at lægge den samme kabale, igen og igen. For nogle er det udfordringen ved at lægge den hurtigst muligt, og for andre er det måske en kærkommen pause fra studierne, eller fra arbejdsopgaverne. Uanset hvorfor, så er er Napoleon kabalen sjov at spille og det bedste er at det er gratis, og at man kan lægge Napoleon kabale 24/7, på alle tider af døgnet. Keder du dig, eller har du bare brug for en pause, så er Napoleon kabalen lige hvad du har brug for. At lægge en Napoleon kabale, er også en god måde at håndtere en stressfuld dag på, da det kan virke beroligende at sidde og lægge en kabale.

Er Napoleon kabale det samme som 7 kabalen?

Selvom der er mange ligheder mellem Napoleon kabale og 7 kabale, så er det ikke helt det samme.
Napoleon kabale er på mange måder mere strategisk, da det ikke afhænger så meget af held og hvilke kort man får. Modsat 7 kabale, kan man få en Napoleon kabale til at gå op de fleste gange, hvis man blot tænker fremad og spiller strategisk. Når man spiller Napoleon kabale får man alle kort lagt ned fra starten, og det går derfor hurtigt med at løbe tør for muligheder. Derfor er det vigtigt at spille strategisk og velovervejet, da den mindste fejl kan stoppe spillet lige så hurtigt som det startede. Heldigvis kan man hurtigt starte et nyt spil, men det er nu sjovere at få kabalen til at gå op, så spil Napoleon kabale strategisk i stedet for hurtigt. Det giver også mere tilfredsstillelse, når man ser kabalen gå op.

Napoleon kabale regler

Reglerne til Napoleon kabale online er forholdsvis simple og lette at forstå, og de minder som sagt meget om reglerne til 7 kabale, hvor det også gælder om at lægge kortene i bunker, i kronologisk orden og med skiftende kulør. Spillet er bygget op med 8 kolonner, som består af kort der er blandet godt. Herefter gælder det så om at trække kort fra en kolonne og til en anden, i den rigtige rækkefølge, for derefter at begynde at opbygge dine stakke. De 4 stakke finder du i øverste højre hjørne og en stak påbegyndes altid med et Es, derefter 2, osv. Når de 4 stakke alle er fyldt er spillet færdig og kabalen løst. I det venstre hjørne er der også 4 celler. Disse bruges til at opbevare kort, mens spillet er i gang. På den måde får du frigivet nogle kort, hvis du ikke har nogle spilmuligheder.

Sådan spiller du Napoleon kabale

Spillet startes ved at trække et kort fra bunden i en af de 8 kolonner, og herefter flytte kortet. Korte kan flyttes til enten en af de ledige celler i det øverste venstre hjørne, fra en kolonne til en anden, til din stak i øverste højre hjørne, eller fra en celle til en kolonne. Målet er at bygge 4 stakke, inddelt efter kulør og med 13 kort i hver stak. Du kan kun flytte ét kort ad gangen, og i Napoleon kabale kan du ikke rykke hele kolonnen, eller en del af den, op i din stak på én gang hvis du har en konge. Du skal derimod bruge de 4 celler til at rykke rundt på kortene i stedet, hvilket er med til at gøre Napoleon kabalen, til en sværere kabale en f.eks. 7 kabalen.

Hvis kortet flyttes fra en kolonne til en af de ledige celler, skal du huske på at der kun må være ét kort i en celle, så tænk dig om en ekstra gang inden du flytter det. Hvis du vælger at flytte et kort fra en kolonne, over til anden kolonne, skal du være opmærksom på at farverækkefølgen i Napoleon kabale skifter, akkurat som i 7 kabale. Så et rødt kort, skal lægges oven på et sort kort og omvendt. På samme måde hvis du flytter et kort fra en celle til en kolonne, skal du huske på farve- og værdi rækkefølgen. Hvis du flytter et kort fra en kolonne og op til din stak i øverste højre hjørne, skal du være opmærksom på at rækkefølgen er stigende, modsat kolonnen hvor rækkefølgen er faldende. 

Er du vild med kortspil?

Hvis du er vild med at spille forskellige kortspil og kabaler, så kan det være, at du vil give en af vores andre sjove spil et forsøg også. Du kan f.eks. prøve hjerterfri, hvor det handler om at få mindst mulige points, eller måske en Edderkop Kabale, hvor det kræver taktisk snilde at få kabalen til at gå op. Hvis du hellere vil prøve noget andet end kortspil, kan du give Sudoku et forsøge, eller måske kaste dig ud i et spil Bubble Shooter.

Skriv en kommentar