Edderkop Kabale – Spil Edderkop Kabale Gratis Online
Her på siden kan du gratis kaste dig ud i at løse en Edderkop Kabale. For at komme i gang med at spille gratis, skal du blot tykke på “play” ikonet nedenfor. Når du trykker play, bliver du spurgt om sværhedsgrad, og her anbefaler vi at du tager “easy” hvis du er ny til spillet.
Er du i tvivl om hvordan du spiller Edderkop Kabale, eller vil du læse lidt om de forskellige sværhedsgrader? Så kan du læse regler og informationer om spillet længere nede på siden.
Edderkop Kabale og Sværhedsgrad
Hvis man kan lide at ligge kabale, så er det oplagt at prøve den populære edderkop kabale. Her på siden kan man spille den helt gratis, hurtigt og nemt.
Når du spiller edderkop kabale hos dansk7kabale, så bliver du præsenteret for hele tre sværhedsgrader. Der er den helt nemme, som er perfekt til dig som er helt ny til spillet, og i den anden enden af sværhedsgraden har vi den svære, som er perfekt til den erfarne kabale lægger.
Afhængig af hvilken sværhedsgrad man vælger at gå med, jo flere kulører skal man tage stilling til, når man ligger kabalen.
- Vælger du at spille på Easy (den nemme), så vil der kun være én kulør. Derfor skal man på denne sværhedsgrad blot koncentrere sig om at løse kabalen med fokus på den korrekte tal sekvens.
- Vælg man at spille på Normal (middel), så spiller man med to kulører, som man skal adskille fra hinanden. At der er 2 kulører aktive gør, at man ikke blot skal tænke over tal sekvensen, men også overveje hvordan man ligger kabalen uden at blande kulørerne.
- Er man erfaren og vælger Hard (den svære), så spiller man med alle fire kulører i et kortspil. Her skal man nøje overveje sine træk, for at ende med en kabale som går op.
Edderkop Kabale Regler
Reglerne når man spiller edderkop kabale varierer alt efter sværhedsgraden. Når man spiller på easy, som er den nemme, så har man kun en enkelt kulør. Derfor er det eneste mål også, at man skal lave stik, som så bliver elimineret.
Man laver et stik ved at samle en kort frekvens, som starter fra Konge og slutter med et Es. Når man får et stik, så bliver stikket fjernet fra spillet og lagt ud som et stik.
Hvis man vælger at kaste sig ud i at spille edderkop kabale på enten normal eller hard, så har man pludselig flere kulører man skal tage forbehold for. Derved skal man også spille mere strategisk, da et stik kun kan dannes af kort med samme kulør. Man kan rykke og stable alle kort oven på hinanden uanset kulør, dog kun hvis kortet man rykker er det næste kort i rækken på det kort man stabler det på.
Et eksempel af dette kan være, at man vil rykke en hjerter 4, og for at kunne rykke den, skal der være en tilgængelig 5’er, som man kan stable den på.
Såfremt man har formået at rydde en bunke fuldstændig, så vil der være en åben plads. Den åbne plads kan man rykke et hvilket som helst kort hen på, og derved kan man bruge den som en “joker”, for at rokere om på sine kort.
Ønsker man at rykke en hel bunke af kort, så skal kortene være i samme kulør. Det er altså ikke muligt at rykke en bunke, som ikke alle er af samme kulør. Det betyder altså, at hvis du f.eks. har en bunke, som starter med en spar 5, og slutter på et spar es, hvor alle kortenes kulør er spar. Så kan du rykke hele bunken på én gang. Hvis 3’eren i bunken f.eks. var en hjerter, så ville det kun være muligt at rykke 2’eren og esset sammen, da de er af samme kulør.
Løber man tør for mulige træk, så kan man trække kort fra bunken. Modsat 7 kabale, hvor man trækker 1 eller 3 kort, så skal man trække et kort til hver stak i edderkop kabale. Det betyder altså, at man skal trække hele 10 kort hver gang. Når du spiller edderkop kabale online hos os, så sker det selvfølgelig helt automatisk ved at trykke på bunken. Resultatet af at man trækker kort fra bunken kan være at man får nye muligheder i form af man får nye kort, men det kan altså også forstyrre ens nuværende strategi, da der kommer et kort oven på de bunker man måske er tæt på at have stik i.
Edderkop Kabale spilles med 2 sæt spillekort, og derved skal man altså opnå hele 8 stik for at vinde spillet. Når man spiller gratis hos os, skal man også få 8 stik uanset sværhedsgrad, dog er det væsentligt nemmere, når man ikke skal tage forbehold for kulør.
Spil Edderkop Kabale uden internet
De fleste der tager på ferie kender irritationen ved ikke at have internet, men det ender tit og ofte i en masse hyggelige timer med brætspil og kortspil på menuen. Hvis man vil ligge en Edderkop Kabale med fysiske spillekort, så skal man først og fremmest bruge 2 sæt kort. Hvis man har 2 sæt kort med forskellige baggrund kan det være en fordel, da det så er nemmere at skille dem ad efterfølgende.
De 7 trin til at komme i gang:
- Bland spillekortene godt
- Lav 10 bunker med kort, som har billedsiden nedad (Bunkerne skal indeholde 6, 6, 6, 6, 5, 5, 5, 5, 5, 5 kort).
- Lig de resterende kort op i en bunke over de andre bunker, så du kan trække fra den senere.
- Vend det øverste kort i de 10 bunker du lavede før, så de alle har ét kort med billedsiden opad.
- Påbegynd dit spil efter gældende regler
- Når du laver et stik, tager du stikket og ligger i sin egen bunke væk fra de andre kort.
- Formår du at lave alle 8 stik, så vinder du spillet.
Points, tid og antal træk
Når du spiller Edderkop Kabale hos dansk7kabale vil du måske ligge mærke til, at der kører en timer, at den tæller points og hvor mange træk du bruger.
Du skal hverken lade dig stresse eller frustrere over, at der bliver målt hvordan du klarer dig!
Alle tre funktioner er indbygget, for du kan se om du udvikler dig og bliver hurtigere til at løse din kabale. Dine resultater bliver altså ikke delt med nogen.
Klarer du din kabale på rekordtid? Så del den gerne herunder i kommentarfeltet!