Spillets formål
Formålet med dette spil er at blive den første spiller, der når 500 point. For at opnå dette, skal du være den første til at slippe af med alle dine kort i hver runde, da du så får point for de kort, som dine modstandere sidder tilbage med.
Antal spillere: 2-10 spillere (fra 7 år og op efter)
Type kortspil: UNO-kortspil
Tidsrum: Varierende og afhænger af antal spillere
Opsætning og forberedelser til spillet
1) I skal som det første trække et kort hver især og den spiller, der trækker det højeste kort, er spillets dealer. Her regnes de kort, der har et symbol, som nul.
2) Personen, der er dealer, skal nu give hver spiller 7 kort.
3) Herefter placeres resten af kortene i en bunke med forsiden nedad (det er denne bunke, I efterfølgende skal trække kort fra)
4) Til sidst vendes det øverste kort fra bunken og lægges over i en anden bunke, med forsiden opad, og denne bunke kaldes afkastnings bunken.
Køb UNO her:
Sådan spilles UNO
Den første spiller skal forsøge at matche det kort, der ligger i afkastnings bunken, med en af de 7 kort, som personen har fået af dealeren. Hvis det ikke er muligt, må personen trække et nyt kort fra den lukkede bunke – og hvis det nye kort matcher kortet i afkastnings bunken, så må det gerne lægges på. Man kan også vælge at trække et kort fra afkastnings bunken, selvom man har et kort på hånden, som man kunne have lagt. Det vigtigste er, at man lægger et kort, før turen går videre.
Eksempel: kortet, en spiller skal ligge, skal matche kortet i afkastnings bunken enten efter nummer, farve eller symbol. Det betyder, at ligger der et rødt kort med nummeret 5, så kan personen enten vælge at lægge et hvilken som helst rødt kort eller et kort i en anden farve med nummeret 5. Der kan også lægges et symbolkort (se mere under ’Symbol Kortenes betydning’).
Hvis du er så uheldig, at du stadig ikke kan matche kortet i afkastnings bunken, efter du har trukket et kort fra den lukkede bunke, så er der ikke noget at gøre. Du må vente til det bliver din tur igen.
En af de vigtigste regler, som du skal huske, er at råbe UNO, når du lægger dit næstsidste kort i afkastnings bunken. På denne måde indikerer du nemlig, at du kun har et kort tilbage over for dine medspillere. Glemmer du at råbe UNO – og opdager dine medspillere dette – så skal du trække to kort fra den lukkede bunke og prøve igen.
En runde er færdig, når en spiller er kommet af med alle sine kort. Herefter bliver point talt op og I fortsætter med en ny runde, indtil første spiller rammer 500 point.
Sådan får du point i UNO
Der bliver givet point efter hver endt spillerunde. Pointene går til den spiller, der først kom af med sine kort og spilleren får point efter de kort, som medspillerne har tilbage. Pointene bliver givet efter følgende pointsystem:
1) Kort med tallene 0-9 = giver det antal point, som kortet viser
2) Træk-to kort = 20 point
3) Skift-retning kort = 20 point
4) Spring-over kort = 20 point
5) Joker = 50 point
6) Træk-fire kort = 50 point
Hvis den pågældende vinder af spillerunden ikke opnår 500 point, så starter I blot en ny runde og fortsætter indtil første spiller når 500 point.
Symbol Kortenes betydning
Det er vigtigt at vide, hvad symbol kortene hver især betyder, da de kan have stor betydning for dit spil. Vi har lavet en liste, der forklarer alle symbolkort, der indgår i UNO:
Træk-to kortet: Hvis du lægger dette kort, skal næste spiller trække to kort op, medmindre spilleren selv kan lægge et træk-to kort. Hvis spilleren ikke kan lægge et træk-to kort, skal spilleren blot tage to nye kort fra den lukkede bunke og spillerens tur springes over. Samme regler gør sig gældende, hvis kortet trækkes ved spillets start.
Skift-retning kortet: Hvis dette kort lægges på, så skifter retningen på spillet. Der kan lægges samme farve eller samme kort ovenpå. Hvis kortet trækkes ved spillets start, så starter dealeren og der spilles højre om i stedet for venstre om.
Spring-over kortet: Hvis dette kort lægges på, springes næste spiller over og turen går videre til spilleren ved siden af. Trækkes kortet ved spillets start, gør samme regler sig gældende. Det betyder, at spilleren til venstre for dealeren springes over og derfor må spilleren til venstre herfor starte.
Joker kortet: Når en spiller lægger dette kort, så bestemmer spilleren hvilken farve, der skal spilles. Kortet kan altid bruges, også selvom du har kort, der matcher farven på kortet i afkastnings bunken. Trækkes kortet ved spillets start, er det spilleren til venstre for dealeren, der bestemmer farve.
Træk-fire kortet: Hvis dette kort lægges på, bestemmer spilleren hvilken farve, der skal spilles i og samtidig skal næste spiller tage fire kort op og mister sin tur. Dette kort kan kun lægges, hvis du ikke har et kort i den farve, som ligger øverst i afkastnings bunken.
Regler og straffe
Til sidst er der nogle regler, der kan gøre spillet lidt mere udfordrende – eller spændende. Som tidligere nævnt skal en spiller råbe UNO, når spilleren lægger sit næstsidste kort og hvis dette glemmes og en modstander opdager det, så skal spilleren trække to nye kort. Den samme regel gør sig gældende, hvis en spiller med vilje eller ved en fejltagelse spiller et forkert kort – og det bliver opdaget – så skal der også trækkes to nye kort.