Terningespil 10000 regler

10000 regler

Spil 10000 er et sjovt og underholdende terningespil, hvor det gælder om, at være den første spiller der når 10.000 point. 

Antal spillere: Mindst 2 spillere

Du skal bruge: Terninger

Formålet med spil 10000: Spillet går ud på, at man skal være den første spiller til at nå 10.000 point. 

10000 regler ift. pointgivning

• 1 = 100 point

• 5 = 50 point

• Tre ens = antal øjne på terning * 100 (3 ens terninger, som viser 5 giver 500 point)

• Fire ens = samme som 3 ens * 2 (4 ens terninger, som viser 3, giver 300*2 = 600 point)

• Fem eller seks ens = giver som 3 ens, mens *2 for hver ekstra terning. (6 ens terninger, som viser 2 giver 200*2*2*2).

• Enere er dog lidt anderledes:
3 enere = 1.000 point
4 enere = 2.000 point

5 enere = 4.000 point

6 enere = 10.000 point

• 1’erne skal dog slås i ét slag. Hvis du slår 2 enere, som du lægger til side og i næste slag slår 1 ener mere, så er det 300 point i alt. 

• Hvis man slår 1, 2, 3, 4, 5 og 6 = 1.000 point.

Køb terninger her:

10000 regler

Man slår med 6 terninger ad gangen, og hver gang man har slået skal man lægge mindst én pointgivende terning til side. Så hvis man f.eks har slået 1, 1, 3, 4, 6 og 6, så er de 2 enere de eneste pointgivende terninger, og de lægges derfor til side. Man må lægge så mange terninger til side, som man vil, så længe de er pointgivende. 

Hvis du slår tre ens i et slag, er disse pointgivende, så de lægges til side. Hvis alle en 6 terninger er pointgivende, lægger man alle til side, og slår igen. De nye slag lægges blot sammen med de tidligere pointgivende terninger. 

Hvis man slår et slag uden nogle pointgivende terninger, så nulstilles den sum, som man havde. 

Så længe at man har slået et eller flere pointgivende slag, kan man undervejs vælge at stoppe, og gå ført sine point ind. 

Når en spiller har over 10.000 point, så har denne vundet – resten af spillerne kan dog godt spille videre om de næstkommende pladser.