Kortspillet 500 der også kendes som Rummy, er et kortspil som kræver mindst 2 deltagere – men gerne flere! 500 kortspil er yderst underholdende, og dermed også et meget populært kortspil. Det er et simpelt spil at lære, men svært at mestre. Den grundlæggende præmis for spillet er at trække og smide kort, indtil man danner sæt eller sekvenser. Den første spiller, der har formået at få 500 point vinder spillet.
Der findes mange variationer af 500 eller Rummy, men de grundlæggende regler er altid de samme. Her er de grundlæggende 500 regler:
Antal spillere: 2 eller flere
Du skal bruge: Et sæt spillekort inkl. jokere.
Det er dog en god idé at have en blok og en blyant til stede, således man kan nedskrive point og udregne pointene i hver runde blandt de forskellige deltagere undervejs.
Opsætning: Bland bunken og giv 7 kort til hver spiller. Læg de resterende kort med billedsiden nedad i midten af bordet. Dette er nu træk bunken.
Overordnet set gælder kortspil 500 om, at danne flest mulige sæt, således man hurtigst muligt når de 500 point.
Sådan spilles kortspil 500
Først blandes spillekortene, og derefter uddeles der 7 kort til hver spiller.
De resterende kort lægges med bagsiden opad i en bunke mellem spillerne – det øverste kort i bunken vendes og lægges ved siden af bunken med forsiden opad.
Derefter starter første runde. I kortspil 500 må man i første runde IKKE lægge stik, og en runde kan samtidig heller ikke lukkes i spillets første runde. Det vil altså sige, at alle spillere skal have trukket et kort før at der kan lægges stik eller runden kan lukkes.
Når det er ens tur, har man 3 muligheder. Enten kan man tage det øverste kort i den bunke med billedsiden opad (altså det kort, som spilleren før har smidt), tage det øverste kort i bunken med bagsiden opad eller vedkommende kan tage hele bunken med billedsiden opad.
Hvis man vælger at trække hele bunken med billedsiden opad, skal man dog være opmærksom på, at man skal kunne lægge et stik af mindst 3 kort. Hvis ikke man kan det, vil man blive straffet med -50 point.
Køb spillekort her:
500 regler
Spillet er centreret omkring, at det gælder om, at lave stik ud af de kort, som man har på hånden.
Når det er ens tur, trækker man enten et kort fra bunken med billedsiden opad eller nedad – eller tager hele bunken med billedsiden opad.
Når man har trukket et kort, kan man se om man har mulighed for at lægge et stik. Stikket lægges hvis man har det, og uanset om man har stik eller ej, skal man smide et kort i bunken med billedsiden opad før det er næstes tur.
Hvis man kommer til at smide et kort på bunken, som passer til en af de andres stik, gælder det om at få sagt “Rummy”. Vedkommende som først siger Rummy må nemlig tage kortet og tilføje det til sine egne stik – og dermed modtage point for kortet.
Hvert stik skal være minimum 3 kort – kortene skal være i samme korttype og kronologisk rækkefølge. F.eks. 5♠, 6♠, 7♠.
De stik, som spillerne måtte lægge skal være synlige for alle spillere.
Man kan derudover lægge supplerende kort til andres stik Det vil sige, at en af spillerne måske har lagt stik 7♥, 8♥, 9♥, og hvis du sidder med 6♥, må du når det er din tur, lægge dette ud til dine egne stik, som supplement til en andens stik.
Jokerne er et af de mest værdifulde kort i kortspil 500. Denne kan bruges til at danne stik, selvom du mangler et kort. Jokeren kan nemlig agere lige det kort, som du ønsker. Hvis en anden spiller har det kort, som jokeren agerer som, kan denne spiller give dig det korrekte kort i byt, og de må tage din joker. Hvis runden afsluttes og ingen af de andre spillere har taget din joker, så tæller denne for 25 point.
En runde afsluttes, når en spiller smider sit sidste kort på bunken.
Pointgivning
- Joker = 25 point
- Es = 15 point
- Konge, dame, knægt og 10’er = 10 point
- Fra 2 – 9 = 5 point
Når et spil er slut, så skal kortene på bordet (ens stik) tælles. Disse er + point. De kort, som man måtte have tilbage på hånden tælles efterfølgende, og disse er minuspoint og skal derfor trækkes fra + pointene.
Vinderen er den spiller, som først når 500 point.