Junior Matador er det oplagte spil til børnefamilier – spillet er nemlig sjovt for børn såvel som voksne. Det er børneudgaven af det oprindelige Matador, og spillene minder derfor meget om hinanden. I Junior Matador kan selv de mindste være med.
Antal spillere: 2-6 spillere fra 5 år.
Du skal bruge: Junior Matador spil
Formålet med Junior Matador: Spillet går ud på at købe aktiviteter, genstande og meget mere, og derefter opkræve leje fra de andre spillere. Man kan købe, prøve lykken, tag en taxa og bytte eventyrkort – det gælder bare om, at være den rigeste spiller til slut!
Opsætning af Junior Matador
Først vælger spillerne hver sin bil, som sættes på start. Dernæst udvælges spillets bankmand blandt de deltagende spillere. Bankmanden uddeler 12.000 kr. til hver spiller som startbeløb. Resten af pengene og eventyr kortene beholdes af banken. Alle ind- og udbetalinger udføres af bankmanden, dog skal lejeindtægter blot betales spillerne imellem.
Prøv lykken kortene samles og placeres på spillepladen med forsiden nedad. Den hvide bil sættes på startfeltet i inderbanen – bilen hjælper jer med at holde øje med antal runder i spillet. Hver gang start passeres flyttes den hvide bil en tak frem – det er den ældste spiller, som har til opgave at udføre dette.
Køb Junior Matador her:
Junior Matador regler
Derefter bliver deltagerne enige om, hvem der starter. Hvis ikke spillerne kan nå til enighed, er det den yngste der starter. Derefter går det på tur efter urets retning.
Første spiller slår med terningerne – og rykker derefter sin bil det antal felter, som terningerne viser. Hvis man lander på et eventyr felt, som ingen ejer, kan dette købes af banken til den pris, der står på kortet. Hvis kortet købes, lægges det ned foran spilleren, så de resterende spillere kan se det. Derefter kan man opkræve den leje, som står på kortet når andre spillere lander på feltet. Hvis spilleren ikke ønsker at købe kortet, går turen blot videre til næste spiller.
Hvis man lander på et kort, som en anden spiller ejer, skal man betale leje. Lejen er fastsat og står på kortet – og denne betales direkte til ejeren. Hvis ejeren glemmer at opkræve leje af dig, mister denne retten så snart næste spiller har kastet terningerne – og du slipper dermed. Hvis den samme spiller ejer alle tre eventyrkort i den samme serie, stiger lejen – det kan ses på eventyr kortene.
Lander man på Prøv Lykken skal man trække et kort fra bunken og udføre det, som der står på kortet. Når kortet er brugt, skal det lægges nederst i bunken.
Lander man på feltet med fængsel sker der ingenting, og man er blot på besøg i fængsel.
Lander man på det felt hvor man kan bytte kort, må man bytte en af sine eventyrkort med en af de andre spilleres eventyrkort. Spilleren som er landet på feltet må selv bestemme hvilke kort der byttes, og ejeren af det andet kort har ingen medbestemmelse. Hvis man er heldig, kan man bytte kort, så man har 3 ens – så er de beskyttede og må ikke byttes af andre – samtidig kan man opkræve højere leje.
Lander man på taxa feltet, kan man køre med taxa til et valgfrit eventyr felt på spillepladen. Det koster 1.000 kr. at køre med taxa, og dette indbetales til banken. Det felt, som du lander på, kan du enten købe (hvis ingen andre ejer det), ellers skal du gør som feltet anviser. F.eks. betale leje.
Hver gang en spiller passerer start, udbetales der 3.000 kr. fra banken til denne spiller.
Hvis man slår 2 ens terninger, f.eks. 2 syvere, får man et ekstra kast. Før man må bruge sit ekstra kast, skal man dog først følge anvisningerne på det felt, man slog først, og derefter kan ekstra kastet indløses. Hvis man slår to ens terninger 3 gange i træk, skal man rykke direkte i fængsel.
Hvis en spiller skylder en anden deltager penge, som denne ikke har, er spilleren nødt til at sælge eventyrkort til banken, således deltageren kan betales. Banken betaler samme beløb tilbage, som eventyr kortets pris. Spillere må ikke sælge eventyrkort indbyrdes.