Æselspil regler

Æselspil regler

Æselspillet er et sjovt og underholdende spil, hvor de mindste også kan være med. Spillet går ud på, at undgå at få æsel kortet – man kan nemlig ikke vinde hvis man har det. Derudover, må de andre også kalde en for “æsel”. 

Antal spillere: 2-8 spillere fra 5 år og opefter

Du skal bruge: Æselspil

Formålet med Æselspil: Spillet går ud på, at man skal forsøge sig med, at komme af med alle sine kort som den første spiller. Derudover skal man undgå at få æsel kortet, da man ikke kan vinde, så længe man har dette. 

Forberedelse til Æselspil

Først skal kortbunken blandes – derefter skal kortene fordeles mellem det antal spillere i er. Derefter lægges kortene i en bunke foran hver spiller, med bagsiden opad. Det er den yngste spiller som starter, og derefter går spillet i urets retning.

Køb æselspillet her:

Æselspil regler

Spillerne skal efter tur vende det øverste kort i deres bunke, og lægge det ved siden af bunken med billedsiden opad. Hvis en af spillerne vender et kort, som enten er opad- eller nedadstigende ift. et af de kort, de andre deltagere har vendt, anbringes kortet ovenpå dette. Det vil sige, at man både kan lægge kort nr. 6 og nr. 8 ovenpå kort nr. 7. Spilleren må derefter anbringe endnu et kort, uanset om det er et allerede vendt kort eller et ukendt fra bunken. Dette fortsættes indtil spilleren får et kort, som ikke passer til de andres. 

Hvis en spiller vender kort nr. 1, så lægges dette i midten af spillet med billedsiden opad. Herefter kan andre spillere lægge kort dertil – det skal dog være i opadstigende rækkefølge – altså ovenpå nr. 1 kan nr. 2 lægges, og derefter nr. 3 osv. 

Kort som passer på den midterste bunke, må KUN placeres der. Hvis kortet ikke passer på den midterste bunke, men passer på flere af de andre spilleres bunker, skal kortet lægges i den bunke, der er tættest på ens venstre side. 

Hvis en af spillerne overser en mulighed for at lægge et kort, skal denne have æsel kortet og kaldes æsel. Derudover skal spilleren have et kort fra hver af de andre spilleres bunke med ukendte kort. Æsel kortet skifter kun ejer, hvis en anden overser en mulighed for at lægge et kort. 

Den spiller der først kommer af med alle sine kort har vundet. Hvis den spiller har æsel kortet, er det den næsthurtigste der vinder.