Kortspil 31 er et sjovt og hurtigt kortspil, som kan spilles af de fleste. Runderne i spillet er forholdsvis hurtigere, og du mister derfor ikke din tålmodighed!
Antal spillere: 2 eller flere
Du skal bruge: Et sæt spillekort eksklusiv jokere
Formålet med kortspil 31: Spillet går ud på at vinde flest runder, samt få værdien af 31 på din hånd. Ved at være den tilbage med flest liv, er du den, som har vundet. Jo flere gange du kan få 31, eller banke i bordet mens du har den højeste hånd, des større chancer er der for, at få elimineret de andre spillere.
Kortenes værdi
- Es = 11 eller 1
- Billedkort = 10
- De øvrige spillekort har den værdi, som det repræsenterer (4♦ = 4 point)
Opsætning af 31 kortspil
Kortene blandes, og kortgiveren uddeler 3 kort til hver spiller. De resterende kort samles i en bunke, og lægges mellem spillerne, med billedsiden nedad. Et kort fra bunken vendes og lægges med billedsiden opad, ved siden af bunken.
Køb spillekort her:
31 regler
Spilleren til venstre for kortgiveren starter runden.
Spillet gælder om, at samle højest mulig værdi i samme kortfarve (♠, ♥, ♣ eller ♦), før der bliver banket af en modstander.
Personen som starter har nu 2 valgmuligheder – enten kan denne trække det kendte kort op, som ligger ved siden af bunken. Ellers kan denne trække en ukendt kort op fra bunken, og håbe, at det passer til dennes kort på hånden.
Efter spilleren har taget et kort, skal denne samtidig smide et kort og lægge det i bunken med billedsiden opad.
Sådan fortsættes spillet, som går i urets retning.
Hvis en af spillerne tror, at de har det højeste værdi i kort, kan denne banke i bordet, ved deres tur. Derefter får de resterende spillere lov til, at have 1 tur mere hver, før værdierne på de forskelliges kort skal vises.
Den person med lavest værdi taber, og mister derfor et liv.
Man kan selv vælge, hvor mange liv man spiller med – det kommer an på, hvor lang tid man gerne vil have, at spillet skal vare.
Hvis en af spiller sidder med 31 point på hånden, må denne sige 31 – og han/hun har vundet runden. Alle resterende spillere taber 1 liv hver.